Hvem er Lisa, der kommer til København i anledning af klimatopmødet? Jeg ved det ikke, og min nysgerrighed vil for altid forblive uforløst.
Som jeg fortalte i sidste uge, har manden i mit liv og jeg tilbudt at være frivillige værter for en eller to af de mange klimagræsrødder, der ikke har kunnet finde eller ikke har haft råd til et logi under COP15. Vi var blevet matchet med Lisa, som skulle have boet hos os i denne weekend. Men da jeg efter en uge og to e-mails intet havde hørt fra hende, skrev jeg forleden til New Life Copenhagens sekretariat. Måske havde de Lisas mobilnummer.
Men nej. I stedet fik jeg denne melding: At this stage if guests still have not been in contact we are assuming they do not need to be hosted. Tja, den konklusion kan jeg såmænd godt følge dem i. Men – måske er jeg frygtelig gammeldags og meget velopdragen – havde det så ikke været ret god stil fra Lisas side, hvis hun havde sendt mig et par ord a la: I’m not staying at your home?
Hmmm!
New Life Copenhagen spurgte, om vi var interesserede i et re-match, fordi der stadig er gæster in need. Jeg svarede ja, men har dog endnu intet hørt, så det er ikke til at sige, om der kommer en klimagæst rundt om Frederikssund en af dagene. Hvis der gør, hører I nok om det Image may be NSFW.
Clik here to view. .